SSS – modellen

Rammerne for den reflekterende praktikers gennemførelse af et projekt er udformet i SSS modellen. Modellen består i en beskrivelse af projektets Startsted opfattet som det enkelte projekts oplæg og overordnede bærende idé, af den Sløjfe der forbinder den bærende idé med den gennemførte undervisning, og af den konkrete Stafet der løbende forbinder de enkelte dele af undervisningen med hinanden.

Startsted

En vigtig del af Startstedet er den udarbejdede projektbeskrivelse som er resultatet af samarbejdet mellem projektansøger og coach på baggrund af den matematiske eller didaktiske idé som er formuleret i ansøgningen. En anden del af startstedet er en udformning af aftaler mellem coach og lærer om hvorledes det videre samarbejde skal foregå.

I projektbeskrivelsen uddybes først den matematiske/didaktiske/Maple idé som projektet vil belyse. Det kan f.eks. ske gennem referencer til hvordan emnet fremstilles i bøger, normal praksis, gængse opgavetyper, hvordan emnet indgår i tværfaglige forløb, hvordan det tænkes at danne bro til folkeskolen, eller hvordan det peger frem mod videregående uddannelse.

Endvidere kan der være en kort beskrivelse baseret på erfaringer med elevers vanskeligheder/udbytte af ”normal” undervisning.

Dernæst beskrives de tilsigtede forandringer i forhold hertil som projektet belyser og de mulige resultater og læringsmål.

Eventuelt kan der også i projektbeskrivelsen refereres til mere teoretisk didaktiske overvejelser, men sådanne overvejelser vil i lige så høj grad kunne indgå i den evaluerende del af projektet.

I de øvrige aftaler er det vigtigt at tage højde for omfanget af dokumentationen, omfanget af mødevirksomhed, deadlines og tidsplanen for projektet for så vidt det drejer sig om lærer/coach samarbejdet. Det er vigtigt i planlægningsfasen at medtænke rammerne for projektafslutningen og projektets formidling. Det er coachens ansvar at sikre projektets forankring i forhold til CMU.

Sløjfen

Det endelige resultat af projektet er et et samlet produkt der dokumenterer enheden af det planlagte, det gennemførte og det evaluerede. Dokumentation har et dobbelt formål – dels at kunne spejle projektet i andre Maple projekter og tjene som inspiration for andre undervisere, dels at være et redskab til at fremme en tilpas skarp refleksion. Billedligt kalder vi det en sløjfe om det samlede projekt.

Dokumentation af undervisningsforløbet er først og fremmest

  • en beskrivelse af det planlagte undervisningsforløb – afledt af projektbeskrivelsen (timeplan, forestillinger om opgaver, tidsforbrug, elevaktiviteter, Mapledokumenter)
  • en refleksion over læringsmål og resultatmål over hele forløbet (eventuelt også i form af delmål)
  • en beskrivelse af hvordan læringsmål og resultatmål er tænkt evalueret (især i form af elevaktiviteter – f.eks. projekter, opgaver, mundtlige præsentationer)
  • en redegørelse for det faktiske undervisningsforløb (timeplan, opgaver, tidsforbrug, elevaktiviteter, Mapledokumenter)
  • en redegørelse for gennemførte evalueringer af forløb, delmål og evt. enkelt opgaver. Disse må gerne være dokumenteret med udvalgte elevprodukter – ikke nødvendigvis de bedste, men nogle der illustrerer vigtige pointer.

Beskrivelsen er ikke bundet til bestemt sprogbrug eller bestemte didaktiske modeller eller teorier men det er vigtigt at være eksplicit og konkret i beskrivelse og refleksion.
Endeligt er det vigtigt at påpege at sløjfen først er bundet når projektet er blevet forankret på CMU.

Stafetten

Det er vigtigt at den formulerede projektbeskrivelse kun fungerer som en overordnet guideline for forløbet. Selve undervisningen må naturligvis tilrettelægges fortløbende så erfaringer fra en time eller aktivitet tages op i den efterfølgende og dermed korrigerer eller evt. ændrer den tænkte plan.

Med overskriften ”stafetten” vil vi referere til det der overbringes fra hver time til den næste. Det kunne f.eks. være umiddelbare refleksioner over hvor langt vi nåede i forhold til planen, hvilke konstruktive læringsmæssige udfordringer der kan bygges videre på, og hvilke nye idéer der er opstået. Det kan også være observationer af elevaktiviteter som måske kan være særligt interessante i den videre opsamling på hele forløbet.

Sådanne observationer kan både være typiske spørgsmål fra elever, måder man griber ting an på i individuelt arbejde eller gruppearbejde eller angå elevernes forståelse af Maple rutiner og forholdet mellem matematikforståelsen og Maple.

Stafetten kan endvidere bestå i at man undervejs i visse tilfælde vender forløbet og erfaringerne med eleverne for at bruge deres respons videre frem.

Stafetten dokumenteres efter behov og kan f.eks. bruges til at drøfte projektets forløb med coachen undervejs.