Nationaløkonomi – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Computerbaseret matematikunderv. > Afsluttede projekter > 2015 > Nationaløkonomi

Thomas Schausen, Roskilde Gymnasium, 2015
2.g (x2013) 

Nationaløkonomi

Om Projektet

Forløb om nationalregnskabsligningen og multiplikatoreffekten, der blev afviklet af en 2. g, der har matematik og samfundsfag på A-niveau som studieretningsfag. Forløbet var en del af et studieretningssamarbejde mellem matematik og samfundsfag, hvor klassen arbejdede med nationalregnskab i samfundsfag, og i matematik arbejdede med modellering af nationalregnskabsligningen og multiplikatoren. Forløbet løb over 14 moduller i matematik inklusiv omlagt elevtid. Se dokumenterne Forløbsplan Nationalregnskabsligningen (pdf) og Projektopgaver om nationalregnskabsligningen og multiplikatoreffekten (pdf).

Refleksioner over praksis

Målet var, at eleverne skulle opstille nationalregnskabsligningen samt udlede multiplikatoren rent algebraisk (se Schausen & Damsgaard-Madsen, matsamf side 66 ff.). Herefter skulle de via Maple undersøge, hvilken betydning importkvoten, forbrugskvoten og skattetrykket har for størrelsen af multiplikatoren. Endvidere byggede de modeller i Maple, hvor de henholdsvis undersøgte sammenhængen mellem BNP og ændring af den offentlige sektor samt sammenhængen mellem BNP og ændret skattetryk. Endelig skulle de forholde sig kritisk til deres modellering.

Målet med elevernes arbejde i Maple var, at de dels skulle få en erfaring med at bygge modeller i Maple ud fra empiriske data og dels eksperimentelt undersøge sammenhængen mellem tre parametre ved at bruge 3D plot. For at facilitere elevernes arbejde, var flere af Maplefilerne bygget op på en sådan måde, at en del af kodningen allerede var lavet fra lærerside, og dette lagde op at eleverne skulle besvare forskellige reflekterende spørgsmål. Se Elevbesvarelse multiplikator.mw og Elevbesvarelse Nationalregnskabsligningen.mw - samt præsentationerne på YouTube

Læringsmålene blev overordnet set nået, i matematik fik eleverne en træning i at bygge modeller, hvori der indgår empiriske data samt at ved hjælp af plots at få en forståelse af forskellige sammenhænge. Endvidere fik eleverne en smule erfaring i at arbejde med funktioner af to variable.

Konklusioner

Sammenfattende kan det konkluderes, at CAS/Maple er et godt redskab til at visualisere nationaløkonomiske sammenhænge og derved bane vejen for at læringsmålene nås, samt at lærerproduceret kodning kan understøtte elevernes eksperimentelle undersøgelser.